Hvor meget koster en iPhone 4?
Priser på mobiltelefoner er et område, hvor en side som Prisen På Grisen kommer til kort. Vi kan sagtens sætte os og researche på, hvad en given telefon koster lige nu – men problemet er bare, at det marked rykker så hurtigt, og priserne altid afhænger af, hvor stort et tilskud de forskellige teleselskaber er villige til at give.
Derfor er det bedre at henvise til sider som Mobiltjek, og Fora som Mobil-forum og mobildebat.dk. Der finder man hhv. opdaterede lister med priser og fora fyldt med kvalificerede folk, der kan hjælpe med at finde den bedste pris.
Lige i skrivende stund kan man se på oversigten over Apple Iphones, at kontantprisen ligger helt nede på 900 kr, hvis man vil have den mindste model af en iPhone 4. Men så skal man jo huske at kigge meget nøje efter, hvor meget man forpligter sig til at betale i løbet af bindingsperioden på et halvt år.
(Og så skal man også altid lige tjekke alternativerne som f.eks. en HTC Desire eller en af de andre smartphones fra HTC)